SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Gældende for privatkunder (salg af varer til forbrugere)

Nedenstående salgs- og leveringsbetin­gelser er gældende for BG Flux , Egegårdsvej 5, 5260 Odense S. Tlf.: 70 20 22 00. E-mail: info@bgflux.com. CVR-NR: 36490985


Generelt

Disse salg- og leveringsbetingelser finder anvendelse for køb af varer, tilbehør, reservedele og tilknyttede ydelser i Danmark ekskl. Grønland og Færøerne. Betingelser udgør sammen med BG Flux ordrebekræftelser det samlede Aftalegrundlag om BG Flux salg og levering af varer, tilbehør, reservedele og tilknyttede ydelser til køberen (”Aftalegrundlaget”).  


Aftaleindgåelse

Du opfordres til at læse BG Flux Salgs- og leveringsbetingelser grundigt og gøre dig bekendt med de forpligtigelser og rettigheder, som Salgs- og leveringsbetingelserne giver. Ved afgivelse af en ordre på www.bgflux.com eller oprettelse af en brugerkonto bekræfter du, at du er mindst 18 år gammel. BG Flux forbeholder sig ret til at annullere købers ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer. Annullering af en ordre kan ske med tilbagevirkende kraft. BG Flux tager forbehold for tastefejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer, udsolgte og udgåede varer, samt leveringssvigt fra vores leverandører.


Ejendomsret

Køber har ved kontant betaling ejendomsretten til de leverede varer, tilbehør, mv. på leveringsdagen.  


Priser

Alle priser på www.bgflux.com kan ses med og uden moms. Den ønskede visning sker med feltvælgeren, som findes på alle sider øverst til højre. Alle leveringer sker, med mindre anden aftale foreligger, til de på leveringsdagen gældende priser.  


Betalingsbetingelser og gebyrer

Vi modtager betaling med Dankort, Visa-Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard, MasterCard Debit og Eurocard. Vi opkræver gebyr for betaling med VISA og MasterCard. Der tillægges et gebyr svarende til 1,25 % af købsbeløbet, dog min. 0,88 DKK. Inden godkendelse af ordren bliver evt. gebyr oplyst. Betaling via kreditkort er underlagt kortudsteders betingelser for anvendelse.  


Levering og risiko (privat kunder)

Levering til privatkunder sker som udgangspunkt med GLS A/S til valgte GLS PakkeShop. Find din nærmeste GLS PakkeShop

I visse tilfælde kan din ordre ikke leveres med GLS A/S, f.eks. pga. varens vægt eller størrelse. I disse tilfælde benyttes som udgangspunkt Danske Fragtmænd. Ved levering med Danske Fragtmænd vil du altid blive oplyst herom.

BG Flux transportører tilbyder flere forskellige tillægsydelser mod betaling. Se tillægsydelser.  

Du kan altid se den samlede pris for fragt inden endelig bekræftelse af din ordre.

Ved levering til udland skal BG Flux Kundeservice kontaktes på tlf. 70 20 22 00.

Ved forsendelse med GLS A/S eller Danske Fragtmænd A/S er respektive speditørs forretningsbetingelser til enhver tid gældende. Info herom på www.gls.dk eller www.fragt.dk


Vigtige forhold ved levering med Danske Fragtmænd

For øer uden broforbindelse eller med selvstændigt postnummer leveres forsendelsen til fastlandshavn.

Gods afhentet hos BG Flux af Danske Fragtmænd A/S afleveres hos modtager mod kvittering førstkommende hverdag efter afhentning – mandag til fredag. Kravet om kvittering for modtagelse kan frafaldes ved skriftlig bemærkning i fragtbrevet eller ved skriftlig erklæring. Udlevering eller hensættelse af godset sker herefter på modtagers ansvar og risiko.

Aflevering af håndterbare forsendelser til og med 20 kilo finder sted ved modtagers dør. Øvrige forsendelser leveres ved vognsiden så nær modtagers dør som praktisk muligt, på rampe eller til plads hvor lastbilkørsel uhindret kan ske. Ønskes op- eller nedbæring af andre forsendelser, skal dette være anført i fragtbrevet, og afregning sker efter medgået tid i henhold til fastsatte gebyrer.

Kan forsendelsen – uanset årsagen – ikke afleveres, tages godset med retur til fragtcentralen i modtagerens område. Er modtager ikke hjemme, lægges besked på adressen. Hvis forsendelsen ikke er afhentet på fragtcentralen eller udkørt  til modtager inden 8 dage, indhentes instruks hos BG Flux. Ved ny udkørsel opkræves betaling herfor hos modtager i henhold til fastsatte gebyrer.

Nægtes modtagelse eller kan modtager ikke kontaktes, indhentes forholdsordre hos BG Flux så hurtigt som muligt. Ønskes godset returneret eller videresendt, debiteres afsender fragtomkostningerne. Kan levering ikke umiddelbart finde sted, vil ventetid udover 5 minutter blive faktureret i henhold til gebyrer fastsat af Danske Fragtmænd.

Ved levering skal du foretage en grundig og omhyggelig under­søgelse af de leverede varer.  

Kvittering på fragtbrev for varernes modtagelse uden forbehold eller anmærkning er bevis for, at disse ikke er behæftede med synlige mangler ved leveringen. Konstateres der ved undersøgelsen synlige skader og skader på emballagen skal dette straks ved modtagelse påføres fragtbrevet.  

Eventuelle skjulte (ikke synlige) skader skal anmeldes skriftligt senest 7 arbejdsdage efter godsets modtagelse til Danske Fragtmænd

Undlades en grundig og omhyggelig undersøgelse af de leverede varer, kan du ikke senere påberåbe dig mangler, som er eller burde være opdaget ved undersøgelsen.  

Mangler, der ikke kunne opdages ved under­søgelsen, skal meddeles BG Flux straks efter de konstateres, idet du i modsat fald mister din ret til at påberåbe dig sådanne skjulte mangler.


Leveringstider

Som udgangspunkt sender BG Flux ordren samme dag, hvis vareren er på lager, og ordren modtages inden kl. 15.00. Fredag dog undtaget, hvor ordren skal modtages inden kl. 14.00 til levering efterfølgende mandag.

Ved levering til Bornholm, Læsø og Anholt er leveringstiden 1. dag ekstra.

Leveringstiden er med forbehold for eksterne forhold, der er uden for BG Flux indflydelse.

Enkelte varer kan have en længere leveringstid. Hvis tilfældet vil det være oplyst. Bestilte varer sendes om muligt samlet.  

BG Flux tager forbehold for udsolgte og udgåede varer.


Forsinkelse

Oplyste leveringstider er omtrentlige. Såfremt den angivne leveringstid over­skrides med mere end 30 dage, er køber berettiget til at hæve aftalen. Ingen for­sinkelse fra BG Flux giver køber ret til at kræve skadeserstatning, ej heller i tilfælde hvor køber vælger at hæve aftalen, og dette gælder uanset forsinkel­sens årsag og varighed.   


Fortrydelsesret  

Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du får varen i fysisk besiddelse. Det er f.eks. den dag, hvor varen overgives til dig eller den er lagt i din postkasse, eller i skuret efter aftale med dig, den dag den er afleveret på din arbejdsplads eller du har hentet den i en GLS PakkeShop.
Har du meddelt os, at en anden person (dog ikke transportøren) skal modtage varen på dine vegne, løber fristen fra denne person modtager varen.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du modtager den sidste vare.



Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Undtagelser til fortrydelsesretten - Hvornår tager vi ikke en vare retur?

I nogle situationer kan vi ikke tage varen retur. Husk at læse BG Flux Salgs- og leveringsbetingelser!

Eksempler:

Varmeløsninger

Varmeløsninger f.eks. brændefyr og træpillefyr tages ikke retur, når de har været installeret og været i brug.

Slid- og reservedele, samt tekniske artikler

Slid- og reservedele, samt tekniske artikler tages  ikke retur, når de har været monteret og været i brug.

Maling, klæber, m.fl.

Maling, klæber og andre produkter i tætsluttende emballage og sække tages ikke retur, hvis emballagen er brudt.  

Geotekstiler, armeringsnet, m.fl.

Geotekstiler og armeringsnet tages ikke retur, når de har været i brug.

Planter, Sedummåtter, Urban Green, m.fl.

Planter, Sedummåtter, Urban Green, m.fl. tages ikke retur.

Varer som er tilpasset på kundespecifikke mål

Alle varer som er tilpasset kundespecifikke mål tages ikke retur.


Er du erhvervskunde?   

Erhvervskunder og offentlige kunder har som udgangspunkt ikke returret. Se BG Flux Salgs- og leveringsbetingelser (erhvervskunder)


Sådan benytter du fortrydelsesretten

Du fortryder ved at give BG Flux besked om, at du fortryder. Du kan f.eks. sende et brev eller en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder dit køb til
BG Flux ApS.

Egegårdsvej 5
5260 Odense S
tlf. 70 20 22 00
e-mail: info@bgflux.com.  

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den.

Du kan benytte forbrugerlovens standardfortrydelsesformular (lovens bilag 3), men det er ikke obligatorisk:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160666#Bil3

Når vi har modtaget udfyldt formular, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til:

BG Flux,
Egegårdsvej 5,
5250 Odense S

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har givet os besked om fortrydelsen. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.


Returomkostninger

Du skal selv betale for returnering af varer.


Følger af fortrydelse

Når du fortryder, refunderer vi varens beløb til dig.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.


Afprøvning af varen og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den som ny til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage.

Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.


Information om specifikationer, priser, mv.

Specifikationer på BG Flux, brochurer, brugsanvisninger, prislister m.m. er ikke bindende for ordrebekræftelser, men er alene vejledende, og kan når som helst ændres af BG Flux.  


Brugervejledninger

BG Flux kan ikke garantere at brugervejledninger og teknisk dokumentation forefindes på dansk.


Vareprøver

Prøver betragtes som typeprøver, og BG Flux påtager sig intet ansvar for, at leverede varer er i nøje overensstemmelse her­med.


Bistand og rådgivning

Bistand ydet af BG Flux til køber eller tredjemand med hensyn til teknisk rådgivning, mængdeberegninger, korrekt brug og behandling af produkter er, med mindre andet udtrykkeligt skriftligt er aftalt, en vederlagsfri serviceydelse, for hvilken BG Flux ikke kan drages til ansvar. Du skal sikre dig, at have modtaget fornødne vejledninger med hensyn til købte varers rette brug, installation, montage, oplagring og vedligeholdelse m.v. Savnes vejledning, må denne straks indhentes hos BG Flux.


Tegninger og teknisk dokumentation

Alle tegninger og tekniske dokumenter vedrørende materialet eller fremstillin­gen heraf, som før eller efter aftalens indgåelse overlades fra BG Flux til køber eller tredjemand, tilhører BG Flux, med mindre andet er aftalt skriftligt. Modtagne tegninger, tekniske dokumenter eller anden teknisk information kan ikke uden skriftligt samtykke fra BG Flux anvendes til andre formål end montering, igangsætning, drift og vedligeholdelse af materiellet. Uden samtykke fra BG Flux må det nævnte materiale ikke herudover anvendes, kopieres, repro­duceres, overgives eller på anden måde bringes til uvedkommende tredje­mands kundskab.  


Reklamation

Er der fejl og mangler ved den købte vare, f.eks. en materiale eller fabrikationsfejl – finder købelovens regler anvendelse.

Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at henvende dig til os på info@bgflux.com eller tlf. 70 20 22 00.

Undtaget heraf er reservedele, der betegnes som sliddele. Reklamationsretten bortfalder ved fejl, som skyldes forhold forårsaget af kunden, uheld, misbrug af varen, forkert betjening, ringe vedligehold eller vold. F.eks. manglende rensning eller uhensigtsmæssige skorstensforhold. Reklamationsretten omfatter ikke montering og service.   

Ved køb af produkter, som tilsluttes andre produkter eller installationer, skal du tilsikre, at disse tilsluttede produkter eller installationer lever op til de specifikationer, der er angivet i BG Flux manualer og/ eller produktbeskrivelser. Såfremt det ikke er tilfældet, bortfalder reklamationsretten.

BG Flux afholder ikke omkostninger til udskiftning eller montage af produkter eller reservedele i tilfælde af reklamation.  


Behandling af klage og reklamation

Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad fejlen eller manglen omfatter. Benyt reklamationsskemaet.  

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer.

Kan vi ikke blive enige om behandling af reklamationen, kan du evt. indgive en klage til Center for Klageløsning og/eller Forbrugerklagenævnet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Tlf. 41 71 50 00.

Du kan indgive din klage via www.forbrug.dk

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.

Klage indgives her

Husk ved indgivelse af en klage at oplyse vores e-mail adresse info@bgflux.com

Retsforholdet afgøres efter dansk ret.


Produktansvar

BG Flux er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som ind­træder, medens materialet er i købers besiddelse. BG Flux er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køberen eller på produkter, hvori disse indgår. BG Flux er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indi­rekte tab.

Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningskrav i hen­hold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. BG Flux og køberen er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgift, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af materiellet.

I det omfang BG Flux er erstatningsansvarlig som følge af produktansvar, kan BG Flux under ingen omstændigheder blive erstatningsansvarlig for et større beløb end købesummen for de pågældende produkter.


Persondatapolitik og videregivelse af personoplysninger

Ved køb af produkter, tilbehør og løsninger, samt oprettelse på BG Flux, registrerer vi følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og evt. alternativ leveringsadresse. Registreringen benyttes til salg og markedsføring af BG Flux produkter og administration.

Oplysningerne opbevares minimum fem år, idet bogføringsloven stiller krav herom.

Den dataansvarlige er:
BG Flux ApS, Egegårdsvej 5, 5260 Odense S.

Konstateres det, at oplysninger om køber er forkerte eller urigtige, bliver de rettet eller slettet, hvorved behandlingen kan ske på et korrekt grundlag.

Det er frivilligt, om køber vil give BG Flux de ønskede oplysninger, men BG Flux er i så fald berettiget til at afvise betjening af køber.

Køber kan til enhver tid få oplyst de hos BG Flux registrerede persondataoplysninger på køber. Køber kan klage over BG Flux behandling af oplysninger om køber til BG Flux og til Datatilsynet.


Markedsføring

BG Flux modtager købers e-mailadresse ifm. bestilling. Denne kan af BG Flux benyttes til markedsføring af egne og tilsvarende produkter via mail.

Køber modtager nyhedsbreve, når køber har afkrydset feltet "Ja tak" under et køb på vej mod kassen eller har udfyldt en tilmeldingsformular. Nyhedsbrevet indeholder nyheder, konkurrencer, inspiration og gode tilbud. Det udsendes via mail. Købers oplysninger videregives ikke.

Køber kan til enhver tid afmelde sig ovenstående nyhedsbrev.


Immaterielle rettigheder

Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører BG Flux.


Force majeure

Force majeure omfatter ethvert forhold, som hindrer opfyldelse af den mellem BG Flux og kunden indgåede aftale, som BG Flux ikke har kontrol over, herunder blandt andet krig, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lockout, herunder strejker og lockout hos leverandører af råvarer, varer eller tjenesteydelser til BG Flux samt hos BG Flux, svigtende forsyninger af råmaterialer, ildebrand, beskadigelse af BG Flux eller dennes leverandørers produktionsapparat, svigtende transportmuligheder, import/eksport forbud, leverandørers misligholdelse af kontrakter etc.

BG Flux har i tilfælde af force majeure valget mellem: (I) at annullere handlen eller en del af denne uden at BG Flux derved bliver erstatningsansvarlig over for kunden, eller (II) at levere det aftalte produkt inden for rimelig tid efter hindringen for aftalens opfyldelse er ophørt.


Revideret: 06. december 2016. Version 7.  Denne revision erstatter alle tidligere udgaver.  

Tilbage