Fugt I Væg

Hvordan kan du håndtere fugt i væggen?

Vi giver dig et overblik over vores produkter til fugthåndtering i mild til svær grad

Du skal renovere en væg - Du har konstateret, at den er fugtig og ved, at din isolering skal kunne håndtere dette. Men hvilke materialer findes der, til at isolere en fugtig væg?

Fugtige vægge kan give enhver husejer grå hår og bøjet ryg. Det er en udfordring, der kan medføre skimmel, kulde og endda ødelagt inventar. Måske tænker du, at så kan du ikke efterisolere og må bare finde en ekstra sweater frem. Men der er alternativer til striktøjet.

Her gennemgår vi et udvalg af vores produkter til isolering af fugtige vægge.

  • Montagevejledning Uden Tekstboks 900X900

    Til let eller moderat fugtige vægge, hvor du også ønsker at isolere mod kulde, er Calsitherm indeklimaplader en praktisk og elegant løsning. Pladerne leveres i op til 100 mm tykkelse og monteres direkte på den rensede væg med den dertilhørende hæftemørtel. Derefter kan pladerne males med en diffusionsåben maling, og de er endda skruefaste, til en vis udstrækning.

    Folk forveksler ofte Calsitherm Indeklimaplader med Multipor isoleringsplader. Men der er en betragtelig forskel. Multipor er en isoleringsplade, der overvejende skal anerkendes for dens isolerende effekt. Pladen er diffusionsåben og derfor modstandsdygtig overfor fugt, men den har ikke den høje kapillaritet, som gør Calsitherm-pladen så velegnet til fugthåndtering.

    Multipor-pladen er derfor mere velegnet til tørre vægge, hvor dit fokus er på isolering fremfor fugthåndtering.

    Calsitherm er derimod udviklet specifik til fugtige vægge, hvor den høje kapillaritet medvirker til at transportere fugten væk og ud i rummet under regulerede forhold.

    Her skal du huske, at for at Calsitherm-pladen kan regulere fugten optimalt, skal rummet være opvarmet, og der skal være mekanisk ventilation. Det er altså ikke nok at lufte almindeligt ud.

  • Hekla Saneringspuds 900X900 2

    Er din væg moderat til meget fugtig, er det ikke sikkert, at du skal anvende Calsitherm. Her kan det være bedre at benytte en af vores forskellige typer saneringspuds, såsom Hekla.

    Hekla Saneringspuds er en let isolerende saneringspuds, som er baseret på kalk og pimpsten. Det indebærer, at Hekla er basisk og har en stor porevolumen. Derfor kan den håndtere fugten fra selv meget våde vægge. Den egenskab, at pudsen er basisk, betyder også, at den er meget modstandsdygtig overfor skimmelsvamp.

    Hekla-pudsens lethed og gode hæfteevner betyder, at du kan påføre den i op til 80 mm tykkelse i én arbejdsgang, hvilket sparer en hel del tid og arbejde.

    Er du ude efter en puds, der er mere isolererende, kan du overveje Diasen Saneringspuds. Den er lige så modstandsdygtig overfor fugt, skimmel og saltdannelse, som Hekla-pudsen, men på grund af dens indhold af korkfragmenter, har den en høj isoleringsgrad. Dog kan denne ikke påføres i lige så tykt et lag som Hekla.

  • Draenplader 1182X688

    Hvis du står med en virkelig våd væg under jordniveau, det vil oftest være i en kælder, kan det være nødvendigt at dræne udefra, for at lede vandet væk fra ydermurene.

    Her anbefaler vi Pordrän. Det er en 70-100 mm tyk plade af EPS-celleplastkugler, som limes med en speciel bitumenbaseret lim – bitumen er hovedingrediensen i asfalt. Det betyder, at hverken lim eller plastkugler påvirkes af selv store mængder vand, og pladen er derfor så godt som uforgængelig i forhold til væske.

    Pladens opbygning fungerer simpelthen ved, at vandet ledes lodret ned igennem pladen og ud i undergrunden, i stedet for at hobe sig op ad din ydervæg. På den måde dræner pladen hele området omkring væggen, hvor den er installeret.

  • Der er naturligvis forskel på produkterne, når det kommer til brugervenligheden. Hvor Calsitherm pladen er meget nem at håndtere og montere, kan saneringspudsen kræve lidt mere teknisk kunnen for at blive på ført i tilstrækkelig tykkelse og i et flot, jævnt resultat. Her anbefaler vi, at du rådfører dig med en professionel – også selvom du ønsker at lave arbejdet selv.

    Hvis du står i en situation, hvor du skal dræne ydervæggen udefra med Pordrän, er det nødvendigt at få professionelle til at udføre arbejdet, da der er en masse variabler i forhold til jordbundsforhold og vandforhold, som de har en unik indsigt i. Derudover vil det alligevel løbe op i betragtelige summer at skulle leje al maskineriet til sådan en operation.

    Så i dette tilfælde anbefaler vi, at du læner dig tilbage og nyder synet og tanken om det endelige resultat.

Fik du læst?

BG FLUX er din online shop