14 dages returret til privatkunder

Fortrydelsesret og returnering

Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du får varen i fysisk besiddelse. Det er f.eks. den dag, hvor varen overgives til dig eller den er lagt i din postkasse, eller i skuret efter aftale med dig, den dag den er afleveret på din arbejdsplads eller du har hentet den i en GLS PakkeShop. Har du meddelt os, at en anden person (dog ikke transportøren) skal modtage varen på dine vegne, løber fristen fra denne person modtager varen.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du modtager den sidste vare.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Har nogle af varerne tegn på brug inden for de 14 dage, så kan der være tale om en værdiforringelse, som reguleres i returbeløbet.

Afprøvning af varen og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Undtagelser til fortrydelsesretten

Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg tages ikke retur,

Bemærk: Erhvervskunder og offentlige kunder har som udgangspunkt ikke returret.
Se BG Flux Salgs- og leveringsbetingelser (erhvervskunder).

Sådan benytter du fortrydelsesretten

Du fortryder ved at give BG Flux besked om, at du fortryder. Du har 14 dage fra modtagelsen af varen til dette. Du bedes anvende vores returblanket, som du finder HER.

Alternativ kan du benytte dig af standardfortrydelsesformularen, som findes på side 7 i vores Salgs- og leveringsbetingelser (PDF). Du modtager den også sammen med din ordrebekræftelse.

Print evt. Retursedlen/standardfortrydelsesformularen ud og vedlægge returforsendelsen.

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give os besked. 

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Tilbagebetaling af dit fortrydelseskøb

Vi tilbagebetaler alle betalinger modtaget fra dig, herunder alle standard leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder) uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. 

Returnering og returomkostninger

Du skal selv betale for returnering af varer, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for varer der er leveret med Danske Fragtmænd pga. vægt eller størrelse, Det er f.eks. varmeanlæg, ventilationsanlæg, sedumbakker og lign. Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: 1.500 kr.

Vi anbefaler at du tilbageleverer varen i originalemballagen. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Du bør desuden sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Returvaren sendes til:

BG Flux
Østbirkvej 2
5240 Odense NØ

Er du erhvervskunde?   

Erhvervskunder og offentlige kunder har som udgangspunkt ikke returret.
Salgs- og leveringsbetingelser (B2B)

BG FLUX er din online shop